Parkeringspladser til gæster

Ifølge lokalplanen for vores område skal al parkering ske på egen grund. Det er således ikke tilladt at parkere i rabatten, da det skal være muligt for udrykningskøretøjer, skraldebiler mv. at passere.

Grundejerforeningen har 3 gæsteparkeringspladser, som kun må anvendes til gæsteparkering med personbiler. Parkeringspladserne ligger på Kornvej, Havrevej og Rugvej. Giv meget gerne besked til dine gæster om at de kan parkere på gæsteparkeringen, hvis der ikke er plads i din indkørsel.

Bestyrelsen konstaterer med mellemrum, at der på gæsteparkeringspladserne i længere perioder parkeres flere biler, som ikke er gæstebiler, men tilhører de nærliggende parceller. Dette skal ophøre, da det blokerer for gæsteparkering, som jo er formålet med pladserne. Selv om gæsteparkeringspladserne ofte ikke er optaget af gæster, er det vigtigt at de står til rådighed for beboernes gæster, så parkering i rabatterne i området kan undgås. Gæsteparkeringen er ikke ment som fast parkeringsplads for nærmeste beboere eller for opbevaring af eksempelvis både.

Betydningen af skiltningen på gæsteparkeringspladserne kan ses her:

Gæsteparkering