Kontingent
Kontingentet for at være medlem af grundejerforeningen, er årligt 1.200 kr. Beløbet opkræves 1 gang årligt, nemlig den 1.juli og skal være grundejerforeningen i hænde senest pr. 1. september. Såfremt beløbet ikke er betalt inden da, vil der blive pålagt rykkergebyr.
Vi gør opmærksom på, at grundejerforeningen har tinglyst pant som 1. prioritet i alle ejendomme i grundejerforeningen. Det betyder, at såfremt kontingentet ikke betales rettidigt, så kan grundejerforeningen begære ejendommen på tvangsauktion.
Område
Følgende veje er med i Grundejerforeningen Rådalsgård I:
Bygvej, Hvedevej, Havrevej, Rugvej, Rådalsgård Strandpark, Kornvej 12-46 og 13-47, Kløvervej 52-78 og 31-53, Rådalsvej 2-26 og 5-31.
Fællesarealet
Området er et fredeligt område, der er ved at blive udviklet fra et gammelt sommerhusområde, til et moderne villakvarter. Der er hverken fortov eller cykelsti, hvilket giver området et unikt naturpræg. Der er ikke langt til Roskilde Fjord, hvor foreningen har adgang til et stort fællesareal. Arealet er offentligt tilgængeligt for alle. På området findes blandt andet en jollebro og en privat bådhavn. Derudover er der på området en legeplads og flere bord/bænksæt til fri afbenyttelse.
Fællesarealene har vi sammen med 2 andre foreninger, Bodshøjgård og Rådalsgård 2. Vi er sammen med dem om at vedligeholde arealet, og aftaler med dem, hvad der skal udføres på fællesarealerne.