Historie

Fra bondens ager til attraktivt villaområde

I 1950erne steg velstanden i Danmark, hvilket fik folk i storbyerne til at søge ud på landet og til kysterne, for at få frisk luft og fritidsliv.
Jyllinge, den søvnige lille fiskerby med sine berømte ål og sit maleriske miljø, lå i tilpas afstand fra København, til at man relativt hurtigt kunne nå byen. Få havde egen bil dengang, så det var en nødvendighed, at her var gode busforbindelser, da man i mange familier havde moderen og børnene boende på landet hele sommeren, primitivt uden el og med lokumsspand der skulle tømmes under rabarberne, så faderen var afhængig af at kunne benytte tog og bus ind til byen for at passe arbejdet.

Fremsynede bønder så en gevinst i at udstykke deres bøndergårde til de “tovlige” byboere.

Rådalsgården i Nordmarken er en udflyttergård inde fra Jyllinge By, den ligger smukt i vandkanten, og udstykkedes 1960. Ejendomsmægler Boisen havde opstillet et salgsskur ved vejsiden på Nordmarksvej, hvorfra der solgtes sommerhusgrunde fra mange af landejendommene i hele Nordmarken. Ingen af områderne er dog så smukke som vort område, der også var det dyreste at erhverve. Grundenes priser lå for de flestes vedkommende på under 10.000,- kr.

Rådalsgården havde i årenes løb været hjemsted for Sognefogeden, den berømte B&O designer Jakob Jensen har boet der. Senere har der været kyllingerugeri.
Endelig købte to unge par gården og anlagde en ulovlig marina, som dog ved Elindco’s mellemkomst er udbygget og lovliggjort. Marinaen har nu et smukt islæt ved kysten af den skønne Roskilde Fjord.

Den 20. april 1961 dannedes Grundejerforeningen Rådalsgård 1. 1. kontingent beløb sig til 60,- kr., hvilket mange af medlemmerne fandt, var alt for dyrt.
I 1961 var der store planer med friarealerne, man ville have marketenderi og isbod på det dejlige kuperede “vestre lod”. Planerne blev aldrig ført ud i livet, og det nærmeste vi kommer den slags er, når den traditionelle Sankt Hans fest afholdes, hvor børnene går fakkeloptog for at antænde bålet, og bestyrelsens kvinder har lavet dej så børnene kan lave snobrød.
Friarealerne blev med tiden til fællesareal for Grundejerforeningerne Rådalsgård 1, Rådalsgård 2 og Bodshøjgård, der alle 3 deles om de udgifter der måtte være med pleje af både det “vestre lod” og det “østre lod”.
I 1962 opsatte medlemmerne af grundejerforeningen en badebro ved det vestre lod. Den blev flittigt brugt, også af skolernes børn inde fra Jyllinge, det var jo før svømmehallen blev bygget. Badebroen er nu revet ned og fungerer i dag som jollebro ved det østre lod.

Smeden i Jyllinge leverede vand til grundejerforeningen, og det kostede den formidable sum af 10,- kr. om året, hvis han ellers huskede at opkræve dem. Om vinteren var der lukket for vandet i området. I 1973 udvidedes Værebro Vandværk. I mange år var der problemer med leverancen af vand. De parceller der lå højt i landskabet havde ofte ikke vand i mange timer, og når det så kom igen, var der store problemer med rust i vandet, så husmødrene var utilfredse med vandkvaliteten.
Vandkvaliteten er dog i orden nu, ligesom der er rigeligt af det.
Allerede i 1962 fik man opstillet skraldestativer med papirsposer, der dog kun tømtes i sommerhalvåret.

Der blev drøftet kloakering allerede i 1963, men det skulle vare mange år og mange hårde forhandlinger for foreningens bestyrelse, inden kloakeringen i 1977 blev en realitet.

I 1979 ansøgtes, da mange havde bosat sig ulovligt i deres sommerhuse, om at helårsgodkende området. Flere af de fastboende blev meldt til politiet for at overtræde loven, men efter hårde forhandlinger gjorde man hele nordmarken til helårsbeboelse i 1988.

Nu er grundejerforeningens område blevet meget “civiliseret”. Der er ikke mere små skure og beskedne sommerhuse på parcellerne. Nej her er for længst, takket være fremsynede bestyrelser, kommet gadelys, trafikbump og sikre skolestier til at betjene det skønne område med alle de dejlige villaer, der efterhånden er bygget. Grundejerforeningen Rådalsgård 1, der nu har eksisteret i mere end 40 år, er stadig det forum der varetager de små og store problemer der måtte være.

Oplysningerne er hentet i arkiverne på Fjordmuseet, af Inger Nonboe Hansen.